Vi omgiver os med skadelig kemi i dagligdagen  3

almindelig allergisk reaktion

TV2 og DR.dk satte for nyligt fokus på, at flere og flere især unge piger får parfumeallergi.

Når du har parfumeallergi er der en række duftstoffer, du ikke kan tåle. Hvis din hud kommer i kontakt med dem alligevel kan du få udslæt og i det hele taget opleve et stort ubehag.

Udsendelserne satte fokus på, hvor meget kemi vi faktisk omgiver os med i daglidagen. Flere produkter end du lige tror er tilsat dufte i dag for at du skal blive ved med at købe dem. Det gælder fx for din tandpasta.

Er det strengt nødvendigt, at din tandpasta dufter godt? Det åbenlyse svar er nej, for dine tændere beskyttes ikke bedre og bliver ikke hvidere af, at din tandpasta ser godt ud. Men en velduftende tandpasta er med til at sikre flere salg til tandpastaproducenten fordi at vi forbinder det at noget dufter med, at det er rent.

Selvom et rent stykke sengetøj eller en god tandpasta faktisk ikke bør dufte af noget som helst.

Køb parfumefri produkter

Du kan modvirke denne kedelige tendens i din dagligdag ved at gå efter parfumefri produkter. Det er et aktivt valg du skal tage og du skal være opmærksom, når du er nede at handle i dit lokale supermarked.

Hvis ikke du er opmærksom køber du produkter tilsat både farve og parfume. Det er nemt at finde dem, der ikke indeholder parfume – de brander sig typisk på det.

Herunder en række kategorier af varer, hvor du bør være særligt opmærksom på om produktet indeholder parfume eller ej:

Parfumeallergi for livet

Hvis du først har fået tilegnet dig en parfumeallergi slipper du ikke af med den igen. Det er kroppens immunforsvar, der ikke kan tåle stofferne. Det ændrer sig ikke igen.

Du tilegner dig parfumeallergi, når du i forvejen er i kontakt med parfumerede produkter. Hvor meget der skal for at lige netop du udvikler allergi er ikke til at sige. Det er meget individuelt hvor en persons tærskel ligger. Derfor bør du som hovedregel undgå parfumerede produkter og derved mindske risikoen for, at du bliver en af de mange tusinde danskere, der næste år tilegner dig en parfumeallergi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *